“Canterville-spøgelset” og “Lord Saviles forbrydelse” af Oscar Wilde

“Canterville-spøgelset” af Oscar Wilde

dsc00486

“Canterville-spøgelset” (på engelsk “The Canterville Ghost”) af Oscar Wilde, af forlaget Thaning & Appel, udgivet i 1970 (oprindeligt udgivet i 1887) 4/5 stjerner

Handler om spøgelset Sir Simon der for over 300 år, har hjemsøgt og skræmt alt og alle som har været bosat på hans barndomshjem, Canterville Chase. Men da familien Otis fra Amerika flytter ind på ejendommen, er det lige pludselig ikke så let længere for Sir Simon, at skræmme.

Selvom det på mange måder er en historie, om et familiespøgelse der hjemsøger og skræmmer alle beboerne på dets barndomshjem – så rummer historien meget mere end så. Det er samtidigt en historie om mødet mellem to kulturer: på den ene side et britisk og aristokratisk samfund, der er stolt af dets historie, men som samtidigt prøver at  vedligeholde dets traditioner – på den anden side et amerikansk, pragmatiseret og moderne samfund, hvor forbrugerbevægelsen er trådt i kraft samt hvor ligegyldigheden overfor spøge er stor. Dette møde skildrer Wilde på en sådan humoristisk måde, at man ikke kan undgå at more sig over historiens fremgang. Som et sidespejl til det humoristiske, så ligger der desuden en hvis vemod, tristhed samt tragedie over historien og ikke mindst Sir Simon selv. Wilde har med “Canterville-spøgelset” endnu engang skabt en komisk historie, som gør lidt grin af den gotiske genre. Det er på én gang en underfundig historie om et hjemsøgt palæ og dets spøgelse, men samtidig også en historie om mødet mellem den den engelske kultur og den amerikanske. Et must for alle, som kan lide den gotiske genre, hvori der indgår twist.

“Lord Arthur Saviles forbrydelse” af Oscar Wilde

dsc00488

“Lord Arthur Saviles forbrydelse” (på engelsk “Lord Arthur’s Savile’s Crime”) af Oscar Wilde, af forlaget Thaning & Appel, udgivet 1970 (oprindeligt udgivet 1891) 4/5 stjerner

Handler om den storsindede og retskafne Lord Arthur Savile, der får et alvorligt chok – idet en synsk gransker hans håndflade og spår, at han inden længe vil begå et mord. Men Lord Arthur Savile ønsker ikke at være morder. Han skal giftes og har derfor ikke lyst til at indgå et ægsteskab velvidende, at der ham venter en mørk og morderisk fremtid. Ud fra disse tanker og følelser beslutter han, at udsætte ægteskabet og få mordet overstået – således, at han kan komme videre med sit liv og ikke mindst ægteskabet.

Resultatet er på én gang både fint og til tider absurd komisk – så komisk at jeg flere gange under læsningen tog mig selv i, at sidde og trække på smilebåndet. Historien er langt fra så ligetil, som man skulle tro – da Wilde flere gange vælger at snyde sin læser ved, at tilføje pludselge twist og drejninger. Wilde gør ligeledes grin med den gotiske genres overdramatiserede fortællestil samt med idéen om den uundgåelige skæbne. Slutningen er på én gang både fantastisk, men samtidig også grotesk, at man slet ikke kan undgå at more sig. Det er karikeret og sort humør og det virker. Kan varmt anbefales, hvis man er til humoristiske og karikerede fortællinger indeholdende elementer fra den gotiske genre.

dsc00609

Reklamer

“Paddington’s Storybook” af Michael Bond

DSC00382

DSC00372

“Paddington’s Storybook” af Michael Bond, af forlaget Houghton Mifflin Harcourt (tidl. Houghton Mifflin Company), udgivet i 1984 (oprindeligt udgivet i årerne: 1950-1974) 4/5 stjerner

“Paddington’s Storybook” er en samling af nogle af de mest populære historier om bjørnen Paddington. Med 10 korte fortællinger, der alle har den elskede og marmeladespisende bjørn i hovedrollen – er antologien en herlig blanding af Paddington’s liv hos familien Brown. Det er historien om Mr. Brown der juleaften finder Paddington i en legetøjsforretning og sidenhen beslutter sig for at tage ham med hjem og skrive historierne om ham.

Jeg har altid holdt meget af den nysgerrige og marmeladeelskende bjørn fra det mørke Peru. Og derfor blev jeg også meget lykkelig og varm om hjertet da jeg fandt denne illustrerede perle i en bogbutik i Notting Hill, London sidste år. Historierne om Paddington og hans liv hos familien Brown i London er lig med barndommens eventyr og sødme. Læsningen af denne antologi var som, at gå tilbage i tiden – tilbage til barndommen. Paddington er af sind kun et barn hvilket jeg også tror er Bonds mening. For med Paddington har Bond ikke kun skabt en charmerende bjørn, han har ligeledes givet ham liv og stemme – hvilket gør, at han meget hurtigt vil blive betragtet som en virkelig bjørn og ikke en fiktiv figur. Ved at tilskrive ham et uskyldigt og nysgerrigt sind som et barn, så er det desuden nemmere for børnene at identificere sig med ham og betragte ham som en ven.

Ligesom familien Brown, så holder jeg meget af den eventyrlystne bjørn. Desværre er det ikke altid, at hans hensigter ender godt. På trods af Paddington’s nysgerrige og venlige sind, så har han det med at rode sig ud i problemer – hvilket ikke altid er lige sjovt for den kære bjørn. Dermed sagt så er tilvænningen til hans nye liv i London ikke uden udfordringer. Dette er netop en af de ting som jeg selv og tror, at læserne virkelig holder af og elsker ved Paddington.

På trods af, jeg virkelig holder af alle historierne, så sidder jeg stadig tilbage med en knugende fornemmelse af, ikke at kende Paddington tilstrækkeligt. Med andre ord, så er det en skam, at historierne i denne antologi ikke følger ham kronologisk – men derimod springer i tid. Dette gør at man som læser har svært ved at følge hans udvikling. Hvilket også er grunden til, at denne udgave ikke opnår 5 stjerner. Ikke desto mindre så holder jeg stadig af historierne og synes ikke at ethvert barns barndom burde være ham foruden, da han i sandhed er en herlig og underholdene karakter at kende.

“Norwegian Wood” af Haruki Murakami

DSC00316

“Norwegian Wood” (på japansk Noruwei no mori) af Haruki Murakami af forlaget Klim, udgivet i 2005 (oprindeligt udgivet i 1987) 4/5 stjerner

Med “Norwegian Wood” steg Murakamis popularitet i Japan til uanede højder og den meget skrøbelige og personlige kærlighedshistorie gav ham det afgørende gennembrud i resten af verden. I historien følger vi den 37-årige Toru Watanabe der,  på vej ud af en Boeing 747 i Hamburgs lufthavn hører Beatles-sangen ‘Norwegian Wood’, mindes tilbage på sin studietid i Tokyo.

Jeg troede, at jeg havde regnet bogen ud og at det bare var en klassisk og typisk kærlighedshistorie om ung kærlighed. Det er i stedet en dannelsesroman. En historie om sorg, psykiske problemer, om at være anderledes og om, at finde sig selv og sin plads i livet. Selvom den forgår i 1960’ernes Japan og omhandler de eksistentielle valg i livet, så er det stadig nogle temaer som vi kan forholde os til i dag og altid vil kunne identificere os med. Dette gør den tidløs. Det er derfor en hyldest til tiden i livet, hvor de eksistentielle valg har stor betydning og hvor valget i sidste ende er draget mod det sikre og komforten ved nostalgi og minder.

Det er en historie om det kulturelle møde mellem Vesten og Japan, hvilket tydeligt reflekteres i historien. Gennem Murakamis besættelse af Vestens klassiske musik, hvilket ofte præsenterer læseren for Beatles-numre såsom: “Norwegian Wood”, “Yesterday”, “Something” og “Michelle”, Bach, Mozart og litterære værker af F. Scott Fitzgerald, Thomas Mann, Karl Marx og mange flere.

Murakami er en menneskekender og det er bestemt tydeligt at mærke. Karakterernes træk er stærke og personlige, specielt hovedpersonen, som jeg virkelig kunne relatere til og identificere mig med. Toru minder på mange måder om en japansk Holden Caulfield (“The Catcher in the Rye” af J. D. Sallinger). Da han er en reserveret ung universitetsstuderende, der i mange situationer kan anses for at være asocial. Der hviler en følelse af dyb sorg om ham skjult dygtigt under en fernis af ligegyldighed – hvilket sandsynligvis  skyldes tabet af hans barndomsven Kizuki, der begik selvmord som 17-årig. Efter nogle år inderleder han et forhold til Naoko, hvis skrøbelige væsen også lider under tabet af Kizuki samt pigen Midori, hvis liv også har været præget af tragedier.

På trods af, at historien og dens hovedperson virkelig fangede mig – så var der alligevel passager  hvis indhold  var direkte kedelige. Dette er muligvis også Murakamis eneste svaghed her, at han ikke formår at skrive historien  i det samme fængslende og fascinerede sprog. Hvilket også er grunden til, at bogen ikke får 5 stjerner. Ikke desto mindre, så er jeg i hvert fald blevet nysgerrig på hans forfatterskab og ser frem til at læse hans øvrige forfatterskab.

DSC00319