En dag i kærlighedens tegn: Anbefalinger af kærlighedsfortællinger

dsc00567

Valentinsdag nærmer sig med hastige skridt – mere præcist den 14. februar, hvis man af en eller anden grund har glemt det. Måske du slet ikke ved hvad du skal gøre af dig selv, måske du slet ikke fejrer dagen eller du måske bare vil bruge dagen i selvskab med en god kærlighedsfortælling. Uanset hvilke af ovenstående scenarier du er holder fast ved, så anbefaler jeg i dag 10 vidt forskellige kærlighedsfortællinger, som jeg alle synes passer til Valentinsdag.

  • “Vand til elefanterne” af Sara Gruen – handler om den unge Jacob hvis liv er i chok, da han mister begge sine forældre. Skæbnen fører ham dernæst til et cirkus, hvor han bliver dyrepasser og hovedkulds forelsker i den chefens kone, cirkusprinsessen Marlene. Læs den hvis du elsker en god historie om forbudt kærlighed, cirkusdrama, dyr og ikke mindst historisk fiktion.
  • “Far From the Madding Crowd” af Thomas Hardy – handler om den smukke og  meget selvstændige Batheba Everdene, der skal vælge mellem sine tre bejlere. Men det er samtidigt også en fantastisk og beundringsrig historie om kønsroller i 1800-tallets England, hvor en kvinde er frigjort af de traditionelle konventioner. Læs den hvis du godt kan lide en klassisk kærlighed kærlighedshistorie og stærke heltinder.
  • “Eleanor og Park” af Rainbow Rowell – er historien om et spirende venskab og ikke mindst kærlighed mellem 16-årige Eleanor og Park. Det er en historie om den første kærlighed, hvis skrøbelighed nemt kan gå itu, når den trues udefra. Læs den hvis du ønsker et nostalgitrip tilbage til de glade 80’er og den første skrøbelige kærlighed.
  • “Mig før dig” af Jojo Moyes – er en bittersød historie om kærlig og retten til selv at vælge livet – og ikke mindst døden. Læs den hvis du er til bøger i chick-lit-genren, men gerne vil læse noget anderledes end den gennemsnitslige ‘pige-møder-dreng’ roman.
  • “Borte med blæsten” af Margaret Mitchell – foregår under den amerikanske borgerkrig og omhandler den omsværmede Scarlett O’Hara og hendes valg mellem to mænd. Læs den hvis du holder af historisk fiktion blandet med kærlighed samt hvis du ikke viger bort fra en utålelig protagonist.
  • “Stolthed og fordom” af Jane Austen – er en satirisk fortælling om sladder, fordomme og snobbethed hos en familie og deres 5 giftefærdige døtre i 1800-tallets engelske middelklasse. Læs den hvis du har en forkærlighed for klassiske kærlighedsfortællinger og 1800-tallets England.
  • “Hotellet på hjørnet af bitter og sød” af Jamie Ford – er historien det spirende venskab og ikke mindst kærligheden mellem kinesiske Henry og japanske Keiku i 1940’ernes USA. Læs den hvis du holder af historisk fiktion og spirende kærlighed.
  • “Norwegian Wood” af Haruki Murakami – er en historie om ung kærlighed, sorg, psykiske problemer, om at være  anderledes og om at finde sig selv og sin plads i livet. Læs den hvis du er til meget personlige skildringer af kærlighedsfortællinger.
  • “Fornuft og følelse” af Jane Austen – handler om de to søskende, Marianne og Elinor Dashwood der gennem livets og ikke mindst kærlighedens op-og-ned-ture lærer hvordan de skal begå sig i et samfund hvor magt og status afgør kærlighedens spilleregler. Læs den hvis du har en forkærlighed for Jane Austen, 1800-tallets England samt klassiske kærlighedsfortællinger.
  • “Stormfulde højder” af Emily Brontë – er historien om hvordan kærligheden mellem Catherine og hittebarnet Heatchliff bestemmer skæbnen for en slægt i begyndelsen af 1800-tallets Yorkshire. Læs den hvis du ikke er til de klassiske og romantiske kærlighedsfortællinger, men i stedet holder af det episke, dystre og gotiske.

Har I allerede læst nogle af bøger, i så fald, hvad syntes I om den/dem? Måske I allerede har valgt hvilken bog der skal være jeres Valentin?

DSC00365

Reklamer

“The Return of the Soldier” af Rebecca West

dsc00454

“The Return of the Soldier” af Rebecca West, af forlaget Virago Modern Classics, udgivet i 2010 (oprindeligt udgivet i 1918) 3/5 stjerner

Soldaten Chris Baldry vender hjem fra første verdenskrig med granatchok til tre kvinder, der alle elsker ham: hans kone Kitty, med sin kolde måneskinsskønhed, hans hengivne kusine Jenny, i Harrowweald, og hans første store kærlighed, Margaret. Det eneste han kan huske er sin kærlighed til Margaret for femten år siden, da han var en ung mand og hun en kroejers datter. Kusinen husker han dårligt nok og genkender kun svage erindringer som en kammerat fra barndommen. Mens han intet husker om sin kone. Hver af de tre kvinder er efterladt med en række spørgsmål, om hvorvidt de skal lade ham forblive i den verden som han husker eller om de skal forsøge at bringe hans hukommelse tilbage. Men uanset hvilken af disse valg kvinder skal tage, så er konsekvenser uundgåelige.

Da jeg påbegyndte denne bog, var det med positive fornemmelser og forventninger. Og jeg var sikker på, at jeg ville kunne tilføje endnu en forfatter til listen over de forfatter som jeg forguder. Bogens temaer og præmis syntes jeg rigtig godt om, men desværre ikke dens udførelse. En af grundende til dette skyldes blandt andet dens relative korte længde, på godt 140 sider. Jeg nåede derfor aldrig at lære karaktererne at kende, kun deres stereotype skikkelser. Hvilket jeg virkelig synes er ærgerligt.

Margaret, Jenny og Kitty er alle tre meget forskellige kvinder. Selvom historiens fokus i høj grad ligger på hvorvidt at soldaten ender med sin kone eller sin ungdomskærlighed – så fandt jeg Jenny langt mere interessant. Jenny er hverken kone eller elskerinde hvilket gør, at hun er bundet til stedet og derfor har langt støre længsler end Margaret og Kitty. Hun er på én gang både drømmende men ligeledes dybt misundelig på de to kvinder og deres kærlighed. Hun er derfor på mange måder en karakter, hvis udvikling som jeg ville elske at følge – fordi hun besidder så stort et potentiale og medmenneskelighed, som hun aldrig får lov til at udfolde.

Jeg ønskede at se romanen udfolde sig noget mere. Fortælle mere om kvindernes oplevelse af krigen på afstand, afventende på at få deres mænd hjem igen. Jeg ønskede at opleve soldatens tilstand i  langt højere grad end West tillod. Hvoraf hvert af disse ønsker blev ødelagt af romanens meget pludselige slutning. Selvom jeg ikke synes godt om bogens udførsel, så beundrer jeg den virkelig for, at have været den første af sin slags: til at lade en kvinde komme til orde om første verdenskrig og dens konsekvenser. Men jeg beundrer ligeledes forfatteren og hendes alder på blot 24 år, hvor krigen stadig var frisk i hendes erindring.

dsc00456

“Norwegian Wood” af Haruki Murakami

DSC00316

“Norwegian Wood” (på japansk Noruwei no mori) af Haruki Murakami af forlaget Klim, udgivet i 2005 (oprindeligt udgivet i 1987) 4/5 stjerner

Med “Norwegian Wood” steg Murakamis popularitet i Japan til uanede højder og den meget skrøbelige og personlige kærlighedshistorie gav ham det afgørende gennembrud i resten af verden. I historien følger vi den 37-årige Toru Watanabe der,  på vej ud af en Boeing 747 i Hamburgs lufthavn hører Beatles-sangen ‘Norwegian Wood’, mindes tilbage på sin studietid i Tokyo.

Jeg troede, at jeg havde regnet bogen ud og at det bare var en klassisk og typisk kærlighedshistorie om ung kærlighed. Det er i stedet en dannelsesroman. En historie om sorg, psykiske problemer, om at være anderledes og om, at finde sig selv og sin plads i livet. Selvom den forgår i 1960’ernes Japan og omhandler de eksistentielle valg i livet, så er det stadig nogle temaer som vi kan forholde os til i dag og altid vil kunne identificere os med. Dette gør den tidløs. Det er derfor en hyldest til tiden i livet, hvor de eksistentielle valg har stor betydning og hvor valget i sidste ende er draget mod det sikre og komforten ved nostalgi og minder.

Det er en historie om det kulturelle møde mellem Vesten og Japan, hvilket tydeligt reflekteres i historien. Gennem Murakamis besættelse af Vestens klassiske musik, hvilket ofte præsenterer læseren for Beatles-numre såsom: “Norwegian Wood”, “Yesterday”, “Something” og “Michelle”, Bach, Mozart og litterære værker af F. Scott Fitzgerald, Thomas Mann, Karl Marx og mange flere.

Murakami er en menneskekender og det er bestemt tydeligt at mærke. Karakterernes træk er stærke og personlige, specielt hovedpersonen, som jeg virkelig kunne relatere til og identificere mig med. Toru minder på mange måder om en japansk Holden Caulfield (“The Catcher in the Rye” af J. D. Sallinger). Da han er en reserveret ung universitetsstuderende, der i mange situationer kan anses for at være asocial. Der hviler en følelse af dyb sorg om ham skjult dygtigt under en fernis af ligegyldighed – hvilket sandsynligvis  skyldes tabet af hans barndomsven Kizuki, der begik selvmord som 17-årig. Efter nogle år inderleder han et forhold til Naoko, hvis skrøbelige væsen også lider under tabet af Kizuki samt pigen Midori, hvis liv også har været præget af tragedier.

På trods af, at historien og dens hovedperson virkelig fangede mig – så var der alligevel passager  hvis indhold  var direkte kedelige. Dette er muligvis også Murakamis eneste svaghed her, at han ikke formår at skrive historien  i det samme fængslende og fascinerede sprog. Hvilket også er grunden til, at bogen ikke får 5 stjerner. Ikke desto mindre, så er jeg i hvert fald blevet nysgerrig på hans forfatterskab og ser frem til at læse hans øvrige forfatterskab.

DSC00319