Currently reading og en opdatering

DSC00330Bloggen har været stille, for jeg har haft travlt. Det er efterhånden ved at være to uger siden jeg gik på sommerferie. Og selvom jeg forbinder min sommerferie med læsning, så har jeg ikke haft overskud eller tid til dette endnu. I hvert fald ikke før denne weekend. Jeg har de sidste to måneder ikke haft den store lyst til at læse og har i stedet brugt min fritid på at se film og serier – hvilket jeg i den grad har nydt. På grund af min manglende tid og lyst til at læse de sidste to måneder, er jeg kommet langt bagefter mit mål på Goodreads om, at læse 60 bøger i dette år. Jeg har på nuværende tidspunkt kun læst 19 bøger. Hvilket ikke er mange. Jeg har derfor midlertidigt ændret mit mål fra 60 til 40 bøger – således at jeg nu kun er 1 bog bagud og ikke 12!. Men efter efter mange overvejelser og en meget ambitiøs læseliste har jeg for alvor taget fat i læsningen igen. Min ambitiøse læseliste består af 20-30 bøger, som jeg skal læse over både juli og august måned.

Tiden er derfor atter i læsningen tegn. Og hos mig har jeg 1 bog og 2 i rækken. Jeg har længe gerne ville læse Fjodor Dostojevskij’s store klassiker “Idioten”, hvilket jeg endelig startede på i går aftes. Er på nuværende tidspunkt kun 60 sider inde og synes den er meget interessant. Jeg regner ligeledes med at læse videre på Emily-bøgerne, hvis historie jeg slet ikke kan slippe. Jeg regner med, at jeg når “Idioten” bliver for tung og mangfoldig i dens hovedpersoner, så vil jeg skifte og påbegynde “Emily Climbs”

Håber I har det godt og får læst en masse her over sommeren.

Reklamer