“The Return of the Soldier” af Rebecca West

dsc00454

“The Return of the Soldier” af Rebecca West, af forlaget Virago Modern Classics, udgivet i 2010 (oprindeligt udgivet i 1918) 3/5 stjerner

Soldaten Chris Baldry vender hjem fra første verdenskrig med granatchok til tre kvinder, der alle elsker ham: hans kone Kitty, med sin kolde måneskinsskønhed, hans hengivne kusine Jenny, i Harrowweald, og hans første store kærlighed, Margaret. Det eneste han kan huske er sin kærlighed til Margaret for femten år siden, da han var en ung mand og hun en kroejers datter. Kusinen husker han dårligt nok og genkender kun svage erindringer som en kammerat fra barndommen. Mens han intet husker om sin kone. Hver af de tre kvinder er efterladt med en række spørgsmål, om hvorvidt de skal lade ham forblive i den verden som han husker eller om de skal forsøge at bringe hans hukommelse tilbage. Men uanset hvilken af disse valg kvinder skal tage, så er konsekvenser uundgåelige.

Da jeg påbegyndte denne bog, var det med positive fornemmelser og forventninger. Og jeg var sikker på, at jeg ville kunne tilføje endnu en forfatter til listen over de forfatter som jeg forguder. Bogens temaer og præmis syntes jeg rigtig godt om, men desværre ikke dens udførelse. En af grundende til dette skyldes blandt andet dens relative korte længde, på godt 140 sider. Jeg nåede derfor aldrig at lære karaktererne at kende, kun deres stereotype skikkelser. Hvilket jeg virkelig synes er ærgerligt.

Margaret, Jenny og Kitty er alle tre meget forskellige kvinder. Selvom historiens fokus i høj grad ligger på hvorvidt at soldaten ender med sin kone eller sin ungdomskærlighed – så fandt jeg Jenny langt mere interessant. Jenny er hverken kone eller elskerinde hvilket gør, at hun er bundet til stedet og derfor har langt støre længsler end Margaret og Kitty. Hun er på én gang både drømmende men ligeledes dybt misundelig på de to kvinder og deres kærlighed. Hun er derfor på mange måder en karakter, hvis udvikling som jeg ville elske at følge – fordi hun besidder så stort et potentiale og medmenneskelighed, som hun aldrig får lov til at udfolde.

Jeg ønskede at se romanen udfolde sig noget mere. Fortælle mere om kvindernes oplevelse af krigen på afstand, afventende på at få deres mænd hjem igen. Jeg ønskede at opleve soldatens tilstand i  langt højere grad end West tillod. Hvoraf hvert af disse ønsker blev ødelagt af romanens meget pludselige slutning. Selvom jeg ikke synes godt om bogens udførsel, så beundrer jeg den virkelig for, at have været den første af sin slags: til at lade en kvinde komme til orde om første verdenskrig og dens konsekvenser. Men jeg beundrer ligeledes forfatteren og hendes alder på blot 24 år, hvor krigen stadig var frisk i hendes erindring.

dsc00456

Reklamer

“Paddington’s Storybook” af Michael Bond

DSC00382

DSC00372

“Paddington’s Storybook” af Michael Bond, af forlaget Houghton Mifflin Harcourt (tidl. Houghton Mifflin Company), udgivet i 1984 (oprindeligt udgivet i årerne: 1950-1974) 4/5 stjerner

“Paddington’s Storybook” er en samling af nogle af de mest populære historier om bjørnen Paddington. Med 10 korte fortællinger, der alle har den elskede og marmeladespisende bjørn i hovedrollen – er antologien en herlig blanding af Paddington’s liv hos familien Brown. Det er historien om Mr. Brown der juleaften finder Paddington i en legetøjsforretning og sidenhen beslutter sig for at tage ham med hjem og skrive historierne om ham.

Jeg har altid holdt meget af den nysgerrige og marmeladeelskende bjørn fra det mørke Peru. Og derfor blev jeg også meget lykkelig og varm om hjertet da jeg fandt denne illustrerede perle i en bogbutik i Notting Hill, London sidste år. Historierne om Paddington og hans liv hos familien Brown i London er lig med barndommens eventyr og sødme. Læsningen af denne antologi var som, at gå tilbage i tiden – tilbage til barndommen. Paddington er af sind kun et barn hvilket jeg også tror er Bonds mening. For med Paddington har Bond ikke kun skabt en charmerende bjørn, han har ligeledes givet ham liv og stemme – hvilket gør, at han meget hurtigt vil blive betragtet som en virkelig bjørn og ikke en fiktiv figur. Ved at tilskrive ham et uskyldigt og nysgerrigt sind som et barn, så er det desuden nemmere for børnene at identificere sig med ham og betragte ham som en ven.

Ligesom familien Brown, så holder jeg meget af den eventyrlystne bjørn. Desværre er det ikke altid, at hans hensigter ender godt. På trods af Paddington’s nysgerrige og venlige sind, så har han det med at rode sig ud i problemer – hvilket ikke altid er lige sjovt for den kære bjørn. Dermed sagt så er tilvænningen til hans nye liv i London ikke uden udfordringer. Dette er netop en af de ting som jeg selv og tror, at læserne virkelig holder af og elsker ved Paddington.

På trods af, jeg virkelig holder af alle historierne, så sidder jeg stadig tilbage med en knugende fornemmelse af, ikke at kende Paddington tilstrækkeligt. Med andre ord, så er det en skam, at historierne i denne antologi ikke følger ham kronologisk – men derimod springer i tid. Dette gør at man som læser har svært ved at følge hans udvikling. Hvilket også er grunden til, at denne udgave ikke opnår 5 stjerner. Ikke desto mindre så holder jeg stadig af historierne og synes ikke at ethvert barns barndom burde være ham foruden, da han i sandhed er en herlig og underholdene karakter at kende.

“Norwegian Wood” af Haruki Murakami

DSC00316

“Norwegian Wood” (på japansk Noruwei no mori) af Haruki Murakami af forlaget Klim, udgivet i 2005 (oprindeligt udgivet i 1987) 4/5 stjerner

Med “Norwegian Wood” steg Murakamis popularitet i Japan til uanede højder og den meget skrøbelige og personlige kærlighedshistorie gav ham det afgørende gennembrud i resten af verden. I historien følger vi den 37-årige Toru Watanabe der,  på vej ud af en Boeing 747 i Hamburgs lufthavn hører Beatles-sangen ‘Norwegian Wood’, mindes tilbage på sin studietid i Tokyo.

Jeg troede, at jeg havde regnet bogen ud og at det bare var en klassisk og typisk kærlighedshistorie om ung kærlighed. Det er i stedet en dannelsesroman. En historie om sorg, psykiske problemer, om at være anderledes og om, at finde sig selv og sin plads i livet. Selvom den forgår i 1960’ernes Japan og omhandler de eksistentielle valg i livet, så er det stadig nogle temaer som vi kan forholde os til i dag og altid vil kunne identificere os med. Dette gør den tidløs. Det er derfor en hyldest til tiden i livet, hvor de eksistentielle valg har stor betydning og hvor valget i sidste ende er draget mod det sikre og komforten ved nostalgi og minder.

Det er en historie om det kulturelle møde mellem Vesten og Japan, hvilket tydeligt reflekteres i historien. Gennem Murakamis besættelse af Vestens klassiske musik, hvilket ofte præsenterer læseren for Beatles-numre såsom: “Norwegian Wood”, “Yesterday”, “Something” og “Michelle”, Bach, Mozart og litterære værker af F. Scott Fitzgerald, Thomas Mann, Karl Marx og mange flere.

Murakami er en menneskekender og det er bestemt tydeligt at mærke. Karakterernes træk er stærke og personlige, specielt hovedpersonen, som jeg virkelig kunne relatere til og identificere mig med. Toru minder på mange måder om en japansk Holden Caulfield (“The Catcher in the Rye” af J. D. Sallinger). Da han er en reserveret ung universitetsstuderende, der i mange situationer kan anses for at være asocial. Der hviler en følelse af dyb sorg om ham skjult dygtigt under en fernis af ligegyldighed – hvilket sandsynligvis  skyldes tabet af hans barndomsven Kizuki, der begik selvmord som 17-årig. Efter nogle år inderleder han et forhold til Naoko, hvis skrøbelige væsen også lider under tabet af Kizuki samt pigen Midori, hvis liv også har været præget af tragedier.

På trods af, at historien og dens hovedperson virkelig fangede mig – så var der alligevel passager  hvis indhold  var direkte kedelige. Dette er muligvis også Murakamis eneste svaghed her, at han ikke formår at skrive historien  i det samme fængslende og fascinerede sprog. Hvilket også er grunden til, at bogen ikke får 5 stjerner. Ikke desto mindre, så er jeg i hvert fald blevet nysgerrig på hans forfatterskab og ser frem til at læse hans øvrige forfatterskab.

DSC00319

“Emily of New Moon” (Emily of New Moon #1) af L. M. Montgomery

DSC00272

“Emily of New Moon” af L. M. Montgomery af forlaget Virago, udgivet i 2013 (oprindeligt udgivet i 1922 5/5 stjerner

Montgomerys børnebog begynder med en blanding af bittersødme og sorg. Emily Byrd Starr er på trods af sit isolerede liv – en lykkelig pige. Hun har sin far, sine to spindende katte og sin livlige fantasi. Men en dag ender lykken og Emilys far er døende. Emily må nu se ensomheden og forældreløsheden i øjnene. Hendes for længst afdøde mors familie tager hende til sig efter faderens død – selv lægger de aldrig skjul på, at de gør det af pligt. Emily flytter ind på Månegården, hvor alting er anderledes. Hun begynder at gå i skole, som dermed lægger bånd på den frihed, som hun i så længe har været vant til og nydt. Selvom hun syntes at livet er unfair, så er Emily en håbefuld pige. I skolen møder hun den temperamentsfulde Ilse, den godhjertede og kunstneriske Teddy og den ambitiøse husdreng Perry. Sammen drager de på fantasifulde eventyr i det fortryllende landskab, der omkredser Månegården.

Det er efterhånden en rum tid siden jeg færdiglæste “Emily of New Moon”, men fortællingen sidder stadig i min klareste erindring. Det er en følelse af, at have åbnet en tidslomme og befinde sig i sit tidligere jeg – som barn. Det er ligeledes en følelse af at løbe gennem højt græs på bare tæer, ligge på ryggen og kigge på skyerne og drømme sig hen til en fortryllende verden – hvor vinden og træerne er ens venner og hver dag er et eventyr. Det er barndomsnostalgi når det er bedst. Emily minder på mange måder om mig selv. Ligesom hende, var jeg et drømmende og fantasifuldt barn. Jeg førte også dagbog og nedskrev tanker og idéer – hvor jeg ligesom hende brugte skriverierne på, at bearbejde de ting jeg oplevede. Som barn kendte jeg godt Emily-serien, men på grund af forsidens slidte udseende og falmende farver – så fangede den ikke min interesse. Dette fortryder jeg inderligt nu. For”Emily of New Moon” er en fortryllende, bittersød og rørende børnefortælling, der fanger sin læser fra første side. Det er mere end bare en børnefortælling. Det er en fortælling om livet og hvordan vi når vi møder modstand – skal blive i troen på os selv og holde fast i vores perspektiv på livet.

Det er tydeligt at mærke, at Montgomery har lagt hjerte og sjæl i fortællingen. Med Emily beskriver Montgomery på én gang barndommens sødme. Hendes skrivestil er både barnligt fortryllende og bittersød belærende. Emilys eventyr er ikke blot eventyr – men oplevelser, man som læser ved vil forme hende. “Emily of New Moon” er en dannelsesroman. Det er fortællingen om en lille pige, der bliver til en ung kvinde; en pige der skal lære at begå sig i den omkringliggende realverden og samtidigt bevare sin egen fantasiverden. Det er samtidigt også en hjertevarmende historie om venskab, begyndelse forelskelse samt en lærende lektion i tilknytningsforhold og familie. Undervejs er der små øjeblikke af spirende romantik i børneformat og lyriske naturbeskrivelser – som fremhæver den skønhed der ligger i drømmerens blik på verden. Emily er en spirende digter og forfatter og i takt med plottet skrider frem; så lærer Emily at skrive og reflektere. Emily fastholder sit syn på verden og mister aldrig sit drømmeblik. En vigtig pointe ved Emily-serien er, at det er ligeså væsentligt at fokusere på noget smukt og fortryllende som på noget grimt og sørgeligt. Det er netop denne pointe der berører mig dybt og efterlader mig åndeløs. Det er ord, der er værd at huske på. Det er ord, der er værd at leve efter.

DSC00276