Fædre i litteraturen

IMG_6277

I anledningen af fars dag i dag, kigger jeg nærmere på nogle af de mest fantastiske fædre og/ eller faderfigurer der at finde i litteraturen. For selvom litteraturen er fyldt med faderkompekser, svigt ikke mindst børn der må distancere sig fra deres fædre, er der sideløbende plads til forsoning og tilgivelse, til kærlige og selvopofrende fædre samt børns varme barndomsminder om deres fædre.

Den ultimative far i litteraturen er formodentlig Atticus Finch fra “Dræb ikke en sangfugl” (1960). Og dette er på trods af, at billedet af ham bliver nuanceret i fortsættelsen “Sæt en vagtpost ud” (2015). Atticus er ikke alene en hengiven far, men også en beundringsværdig rollemodel for sine børn i en tid, hvor han modsætter sig samfundets normer i sin søgen efter næstekærlighed.

Arthur Weasley fra Harry Potter-bøgerne af J.K. Rowling er lattermild og elskværdig for sin kejtethed og hengivenhed til det atypiske. Han er en del af en verden fuld af magiske fænomener, og alligevel fylder han den med menneskelige dimser og dingenoter, som gør, at de er langt mere accepterende end mange andre troldmandsfamilier.

Selvom Anne Shirley fra Grønnebakken var forældreløs og Matthew Cuthbert ikke var hendes far, så er han alligevel noget af det tætteste, Anne kom på en kærlig og ikke mindst omsorgsfuld faderskikkelse.

Tove Jansson er bedst kendt som moren til og skaberen af Mumitroldene. Men hvis man læser nogle at hendes andre tekster – vil man blandt andet i “Billedhuggerens datter” kunne se væsentlige paralleller mellem den hjertevarme Mumifar og Toves egen far. “Billedhuggerens datter” er Tove Janssons barndomserindringer, og i bogen beskriver hun opvæksten i det frisindede og fantasifulde kunstnerhjem i Helsingfors. Tove Jansson genskaber på fineste vis miljøet, familie- og kunstnerlivet, hvor faderen – billedhuggeren Viktor Jansson – er den dominerende skikkelse. Hun indfanger barnets oplevelse af livet og verden, det magiske og mystiske i midt i hverdagen, sikkerhed og usikkerhed, den grænseløse fantasi, der alt sammen udgør byggestenene i hele Tove Janssons forfatterskab. “Billedhuggerens datter” en fyldt med beundring og kærlighed til faderen.

Hver og en af ovenstående referencer er værd at læse og har dermed mine varmeste anbefalinger. Foruden dem kan jeg endvidere anbefale følgende bøger: “Vejen” af Cormac McCarthy, “Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr, “Vindens skygge” af Carlos Ruiz Zafon samt “Lolita” af Vladimir Nabokov – der alle har far-barn forholdet i centrum.

Der findes utvivlsomt mange flere fædre i litteraturen, som jeg i skrivende stund har overset og jeg vil derfor rigtig gerne høre hvilke fiktive fædre, der har gjort indtryk på jer – hvad enten de er gode eller dårlige?

Reklamer

Mødre i litteraturen

DSC00755

I dag er det mors dag og foruden at lykkeønske min egen mor, så fik det mig til at tænke over litteraturens skildring af mødre. Efter et hurtigt kig på mine bogreoler, tegnede der sig hurtigt et mønster; i størstedelen af den litteratur som bryder mine reoler, er forældrene enten fraværende eller direkte skadende overfor deres børn. Nedenfor har jeg samlet en liste over de litterære mødre, som fortjener et helt særligt mors dagskort.

  • Wendy fra Peter Pan og Wendy af J. M. Barrie: Wendy er ikke mindre end en fantastisk mor, fordi hun  videregiver fortællingerne om Peter Pan til sine døtre – hvilket er starten på en lang tradition af videregivelse fra mor til datter i mange generationer. Det synes jeg er en rigtig fin måde, at være forælder på – at man netop videregiver de gode historier fra generation til generation.
  • Lilly Potter fra Harry Potter og de vises sten af J. K. Rowling: Selvom Lilly ikke optræder i historierne særlig meget, så er hendes første tilstedeværelse alligevel ren kærlighed. Hun vælger at ofre sig eget eget liv for, at beskytte Harry – hvilket i sidste ende lærer os, at når man mindst forventer det – så kan kærlighed rede en.
  • Molly Weasley fra Harry Potter-bøgerne af J. K. Rowling: Molly Weasley er nok en af de bedste mødre der er, at finde i litteraturen verden. Hun er evig omsorgsfuld og beskyttende overfor sine børn og ikke mindst Harry – som hun på en måde uofficielt adopterer og indrager i sin familie. Jeg beundrer hende virkelig.
  • Mumimor fra Mumitroldene af Tove Jansson: Mumimor er som mange andre mødre en meget omsorgsfuld person, der virkelig elsker sit barn. Dette gør hun gang på gang, ved at passe på ham og ikke mindst hans venners ve og vel.

Foruden ovenstående liste så er der endvidere en række mødre, som af andre grunde er ligeså opsigtsvækkende som disse. Det er mødre der på den ene eller anden måde er direkte skadende for deres børn. Charlotte Haze fra Lolita, der vælger at se sig misundelig på sin datter fordi hun synes at tiltrække sig Humbert Humberts opmærksomhed mere end hun selv gør. I stedet for, at blive opmærksom på Humberts dragning af Lolita, så vælger hun i stedet, at se den anden vej og blot lade tingende stå til som de er. Mrs. Bennet fra Stolthed og fordom, hvis eneste ambition i livet er, at få afsat sine døtre så fordelagtig som muligt.

Der findes uden tvivl endnu flere mødre i litteraturen, som jeg har overset og jeg vil derfor rigtig gerne høre, hvilke fiktive mødre, der har gjort indtryk på jer – hvad end det så er gode eller dårlige indtryk?

En dag i kærlighedens tegn: Anbefalinger af kærlighedsfortællinger

dsc00567

Valentinsdag nærmer sig med hastige skridt – mere præcist den 14. februar, hvis man af en eller anden grund har glemt det. Måske du slet ikke ved hvad du skal gøre af dig selv, måske du slet ikke fejrer dagen eller du måske bare vil bruge dagen i selvskab med en god kærlighedsfortælling. Uanset hvilke af ovenstående scenarier du er holder fast ved, så anbefaler jeg i dag 10 vidt forskellige kærlighedsfortællinger, som jeg alle synes passer til Valentinsdag.

  • “Vand til elefanterne” af Sara Gruen – handler om den unge Jacob hvis liv er i chok, da han mister begge sine forældre. Skæbnen fører ham dernæst til et cirkus, hvor han bliver dyrepasser og hovedkulds forelsker i den chefens kone, cirkusprinsessen Marlene. Læs den hvis du elsker en god historie om forbudt kærlighed, cirkusdrama, dyr og ikke mindst historisk fiktion.
  • “Far From the Madding Crowd” af Thomas Hardy – handler om den smukke og  meget selvstændige Batheba Everdene, der skal vælge mellem sine tre bejlere. Men det er samtidigt også en fantastisk og beundringsrig historie om kønsroller i 1800-tallets England, hvor en kvinde er frigjort af de traditionelle konventioner. Læs den hvis du godt kan lide en klassisk kærlighed kærlighedshistorie og stærke heltinder.
  • “Eleanor og Park” af Rainbow Rowell – er historien om et spirende venskab og ikke mindst kærlighed mellem 16-årige Eleanor og Park. Det er en historie om den første kærlighed, hvis skrøbelighed nemt kan gå itu, når den trues udefra. Læs den hvis du ønsker et nostalgitrip tilbage til de glade 80’er og den første skrøbelige kærlighed.
  • “Mig før dig” af Jojo Moyes – er en bittersød historie om kærlig og retten til selv at vælge livet – og ikke mindst døden. Læs den hvis du er til bøger i chick-lit-genren, men gerne vil læse noget anderledes end den gennemsnitslige ‘pige-møder-dreng’ roman.
  • “Borte med blæsten” af Margaret Mitchell – foregår under den amerikanske borgerkrig og omhandler den omsværmede Scarlett O’Hara og hendes valg mellem to mænd. Læs den hvis du holder af historisk fiktion blandet med kærlighed samt hvis du ikke viger bort fra en utålelig protagonist.
  • “Stolthed og fordom” af Jane Austen – er en satirisk fortælling om sladder, fordomme og snobbethed hos en familie og deres 5 giftefærdige døtre i 1800-tallets engelske middelklasse. Læs den hvis du har en forkærlighed for klassiske kærlighedsfortællinger og 1800-tallets England.
  • “Hotellet på hjørnet af bitter og sød” af Jamie Ford – er historien det spirende venskab og ikke mindst kærligheden mellem kinesiske Henry og japanske Keiku i 1940’ernes USA. Læs den hvis du holder af historisk fiktion og spirende kærlighed.
  • “Norwegian Wood” af Haruki Murakami – er en historie om ung kærlighed, sorg, psykiske problemer, om at være  anderledes og om at finde sig selv og sin plads i livet. Læs den hvis du er til meget personlige skildringer af kærlighedsfortællinger.
  • “Fornuft og følelse” af Jane Austen – handler om de to søskende, Marianne og Elinor Dashwood der gennem livets og ikke mindst kærlighedens op-og-ned-ture lærer hvordan de skal begå sig i et samfund hvor magt og status afgør kærlighedens spilleregler. Læs den hvis du har en forkærlighed for Jane Austen, 1800-tallets England samt klassiske kærlighedsfortællinger.
  • “Stormfulde højder” af Emily Brontë – er historien om hvordan kærligheden mellem Catherine og hittebarnet Heatchliff bestemmer skæbnen for en slægt i begyndelsen af 1800-tallets Yorkshire. Læs den hvis du ikke er til de klassiske og romantiske kærlighedsfortællinger, men i stedet holder af det episke, dystre og gotiske.

Har I allerede læst nogle af bøger, i så fald, hvad syntes I om den/dem? Måske I allerede har valgt hvilken bog der skal være jeres Valentin?

DSC00365