Tilføjelser til bogreolen

DSC00614DSC00620

Tiden er gået stærkt på det sidste. Det gik pludselig op for mig, at det er over en måned siden jeg sidst postede et indlæg. Marts måned har været præget af opgaveskrivning og ikke mindst travlhed. Som jeg skrev i dette indlæg, så har jeg fået et studiejob – hvilket i stor grad har taget meget af min fritid. Hvilket jeg fortæller mere om i et kommende indlæg, hvor jeg tager afsked med marts måned. Men selvom tiden har været knap, så har jeg i de sidste par måneder tilføjet en del bøger til min bogsamling. Mange af bøgerne er købt til boghandlernes bogudsalg, en enkel er købt til bibliotekernes bogudsalg og resten er købt løbende. På grund af antallet af bøgerne, så har jeg valgt at dele tilføjelserne op i to parter. Dette er den første part og den anden part vil blive postet om ikke så længe.

  • “Himlens fange” (De glemte bøgers kirkegård #3) af Carlos Ruiz Zafon – Daniel bor og arbejder i antikvarboghandlen. En dag kommer der en skummel fyr ind og selvom han ikke umiddelbart ligner en, der kunne interessere sig for bøger – så ønsker han at købe en bog. Men efter en meget underlig dedikation i bogen, beslutter Daniel at følge efter den mystiske mand og således starter en gammel fortælling om fangenskab, forræderi og en farlig rival.
  • “To sekunder i Byron Hemmings liv” af Rachel Joyce – Handler om den 11-årige dreng Byron Hemmings der en dag får at vide, at der vil blive lagt 2 sekunder ekstra til tiden på grund af jordens rotation. Byron er overbevidst om, at det vil ændre alt for ham og alle andre – for hvordan kan man lege med tiden?
  • “Historien om A. J. Fikrys liv” af Gabrielle Zevin – Er historien om A. J. Fikry der ejer boghandlen Island Books. Efter hans kones død, har han mistet al sjæl og engagement – hvilket boghandlen også lider under. Da han en dag finder en højst usædvanlig overraskelse mellem bøgerne og reolerne, bliver alt hvad han ved vendt på hovedet.
  • “Jamaicakroen” af Daphne du Maurier – Efter Mary mister sin mor, rejser hun til det afsides Cornwall for at bo hos sin moster Patience. Patience er imidlertid gift med den berygtede Joss, ejeren af Jamaicakroen; hjemstedet for en uhyggelig bande vragrøvere, der får skibe til at forlise ud for kysten og herefter røve dem.
  • “Glasmagerne” af Daphne du Maurier – Gennem et århundrede følger vi en familie af glasmagere op gennem revolution, opstande og omvæltninger i den franske revolution.
  • “Fuglene og andre fortællinger” af Daphne du Maurier – Novellesamling med fem af du Mauriers bedste gotiske fortællinger. Fortællingerne er: “Fuglene”, “Skyggen i Venedig”, “Ikke efter midnat”, “Et grænsetilfælde” og “Gennembruddet”.
  • “Drømmen går i opfyldelse” (Anne fra Grønnebakken #3) af L. M. Montgomery – Er den tredje bog i serien om Anne fra Grønnebakken. Da Anne starter på universitets, må hun vinke farvel til Avonlea og Grønnebakken. Men selvom alle i Avonlea savner Anne, så bliver det nogle dejlige studieår, fyldt med læsning og oplevelser med både gamle såvel som nye venner. Efter nogle år med mange bejlere bliver Anne til sidst klar over, hvem hun holder allermest af.
  • “I Love Dick” af Chris Kraus – Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkelig i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. En voldsom betagelse opstår og Chris indvier sin mand Sylvére i betagelsen. Hvorefter idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick.
  • “Silas Marner” af George Eliot – Handler om væveren Silas, en uskyldig anklaget mand – der er reduceret til en edderkoppelignende tilværelse med endeløs væve sit spind og hamstre hans guld. Men en dag finder han et barn på sin jord og hans tilværelse ændrer sig.
  • “Summer” af Edith Wharton – Er historien om Charity Royall, der er adopteret af en familie i en fattig by i New England og som har en lidenskabelig kærlighedsaffære med en uddannet mand fra storbyen. Romanen blev på udgivelsestidspunktet betragtet som en af de første til at handle om en ung kvindes seksuelle opvågning.

Hvad med jer? Har I købt bøgerne til boghandlernes og bibliotekernes bogudsalg? Eller måske andre steder? I så fald, så vil jeg rigtig gerne høre om dem!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s