Julens læseliste

Selvom jeg hvert år udvælger en læseliste for julen, så bliver forlagene ved med, at udgive julebøger år efter år. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at udfordringen ikke ligger i at finde julelitteratur – men derimod at begrænse sig. Jeg løber nok aldrig rigtig tø for julehistorier! Der er nemlig skrevet så mange fine og ikke mindst hjertevarmende julefortællinger.

Til forskel fra de tidligere år, så vil dette års julelæsning bære præg af genlæsninger af nogle af de bedste (efter min optik) julehistorier – og fortællinger. Af nye titler på listen finder man antologierne “A Literary Christmas” og “Dickens at Christmas” samt historien “Da julen kom til mumidalen”.

Det skal jeg læse:

• “Little Women” af Louisa May Alcott – Selvom “Little Women” starter med en julescene, så er det ikke en julefortælling. Tværtimod er det en roman, der strækker sig over hele året. Det er en roman om familieliv, kærlighed og ikke mindst pigeliv og så alligevel minder den mig om jul. Den er fyldt med en sådan hjemlighed og hygge, at den for mig nok altid vil føles som en julefortælling.
• “A Literary Christmas” er en antologi fra British Library som indeholder julenoveller, digte samt uddrag af historier fra de største engelske forfattere. Efter lidt bladren i bogen, lader det til at være en samling af kendte historier såsom “A Christmas Carol” (på dansk: “Et juleeventyr) af Charles Dickens og “Twas the Night Before Christmas” af Clement Clarke Moore men ligeledes historier jeg aldrig har hørt om før. Personlig glæder jeg mig til at læse julehistorier af Thomas Hardy, Dylan Thomas og ikke mindst uddraget fra Kenneth Grahames ” The Wind in the Willows” (på dansk: “Vinden i piletræerne”).
• “Dickens at Christmas” af Charles Dickens – er en antologi der ikke kun samler Dickens’ julehistorier (“A Christmas Carol”, “The Chimes”, “The Battle of Life”, “The Cricket on the Hearth” og “The Haunted Man”,  men ligeledes historier som Dickens skrev til de højtidelige tidskrifter “All the Year Round”, “Household Words” samt en festlig julefortælling fra romanen “The Pickwick Papers” (på dansk: “Pickwick-klubben”).
• “Da julen kom til mumidalen” af Tove Jansson” – er en gendigtning af Tove Janssons novelle “Juletræet”. Er historien om mumifamilien der en dag i december bliver vækket af deres lange vinterdvale og forundres over sneen og de mange juleforberedelser, alle har så travlt med.
• “Et juleeventyr” af Charles Dickens – Ingen juleliste vil være komplet uden denne. Dickens’ historie om næstekærlighed, omsorg og ikke mindst den glæde vi giver andre revolutionerede måden, vi tænker julen på. Yderligere er den bare fantastisk læsning og varmer i stor grad ens hjerte.

Foruden listen ovenfor, så vil jeg desuden prøve at snige lidt H. C. Andersen ind. Jeg kunne nemlig godt tænke mig, at læse nogle flere af hans juleeventyr – og fortællinger. Hvor mange jeg når udover dem på listen vides ikke, men nogle stykker skal jeg nok nå.

Hvad med jer, skal I læse julehistorier i år. I så fald, hvilke skal I læse?

Reklamer

Fædre i litteraturen

I anledningen af fars dag i dag, kigger jeg nærmere på nogle af de mest fantastiske fædre og/ eller faderfigurer der at finde i litteraturen. For selvom litteraturen er fyldt med faderkompekser, svigt og ikke mindst børn der må distancere sig fra deres fædre, er der sideløbende plads til forsoning og tilgivelse, til kærlige og selvopofrende fædre samt børns varme barndomsminder om deres fædre.

Den ultimative far i litteraturen er formodentlig Atticus Finch fra “Dræb ikke en sangfugl” (1960). Og dette er på trods af, at billedet af ham bliver nuanceret i fortsættelsen “Sæt en vagtpost ud” (2015). Atticus er ikke alene en hengiven far, men også en beundringsværdig rollemodel for sine børn i en tid, hvor han modsætter sig samfundets normer i sin søgen efter næstekærlighed.

Arthur Weasley fra Harry Potter-bøgerne af J.K. Rowling er lattermild og elskværdig for sin kejtethed og hengivenhed til det atypiske. Han er en del af en verden fuld af magiske fænomener, og alligevel fylder han den med menneskelige dimser og dingenoter, som gør, at de er langt mere accepterende end mange andre troldmandsfamilier.

Selvom Anne Shirley fra Grønnebakken var forældreløs og Matthew Cuthbert ikke var hendes far, så er han alligevel noget af det tætteste, Anne kom på en kærlig og ikke mindst omsorgsfuld faderskikkelse.

Tove Jansson er bedst kendt som moren til og skaberen af Mumitroldene. Men hvis man læser nogle at hendes andre tekster – vil man blandt andet i “Billedhuggerens datter” kunne se væsentlige paralleller mellem den hjertevarme Mumifar og Toves egen far. “Billedhuggerens datter” er Tove Janssons barndomserindringer, og i bogen beskriver hun opvæksten i det frisindede og fantasifulde kunstnerhjem i Helsingfors. Tove Jansson genskaber på fineste vis miljøet, familie- og kunstnerlivet, hvor faderen – billedhuggeren Viktor Jansson – er den dominerende skikkelse. Hun indfanger barnets oplevelse af livet og verden, det magiske og mystiske i midt i hverdagen, sikkerhed og usikkerhed, den grænseløse fantasi, der alt sammen udgør byggestenene i hele Tove Janssons forfatterskab. “Billedhuggerens datter” en fyldt med beundring og kærlighed til faderen.

Hver og en af ovenstående referencer er værd at læse og har dermed mine varmeste anbefalinger. Foruden dem kan jeg endvidere anbefale følgende bøger: “Vejen” af Cormac McCarthy, “Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr, “Vindens skygge” af Carlos Ruiz Zafon samt “Lolita” af Vladimir Nabokov – der alle har far-barn forholdet i centrum.

Der findes utvivlsomt mange flere fædre i litteraturen, som jeg i skrivende stund har overset og jeg vil derfor rigtig gerne høre hvilke fiktive fædre, der har gjort indtryk på jer – hvad enten de er gode eller dårlige?

Mødre i litteraturen

I dag er det mors dag og foruden at lykkeønske min egen mor, så fik det mig til at tænke over litteraturens skildring af mødre. Efter et hurtigt kig på mine bogreoler, tegnede der sig hurtigt et mønster; i størstedelen af den litteratur som bryder mine reoler, er forældrene enten fraværende eller direkte skadende overfor deres børn. Nedenfor har jeg samlet en liste over de litterære mødre, som fortjener et helt særligt mors dagskort.

• Wendy fra Peter Pan og Wendy af J. M. Barrie: Wendy er ikke mindre end en fantastisk mor, fordi hun  videregiver fortællingerne om Peter Pan til sine døtre – hvilket er starten på en lang tradition af videregivelse fra mor til datter i mange generationer. Det synes jeg er en rigtig fin måde, at være forælder på – at man netop videregiver de gode historier fra generation til generation.
• Lilly Potter fra Harry Potter og de vises sten af J. K. Rowling: Selvom Lilly ikke optræder i historierne særlig meget, så er hendes første tilstedeværelse alligevel ren kærlighed. Hun vælger at ofre sig eget eget liv for, at beskytte Harry – hvilket i sidste ende lærer os, at når man mindst forventer det – så kan kærlighed rede en.
• Molly Weasley fra Harry Potter-bøgerne af J. K. Rowling: Molly Weasley er nok en af de bedste mødre der er, at finde i litteraturen verden. Hun er evig omsorgsfuld og beskyttende overfor sine børn og ikke mindst Harry – som hun på en måde uofficielt adopterer og indrager i sin familie. Jeg beundrer hende virkelig.
• Mumimor fra Mumitroldene af Tove Jansson: Mumimor er som mange andre mødre en meget omsorgsfuld person, der virkelig elsker sit barn. Dette gør hun gang på gang, ved at passe på ham og ikke mindst hans venners ve og vel.

Foruden ovenstående liste så er der endvidere en række mødre, som af andre grunde er ligeså opsigtsvækkende som disse. Det er mødre der på den ene eller anden måde er direkte skadende for deres børn. Charlotte Haze fra Lolita, der vælger at se sig misundelig på sin datter fordi hun synes at tiltrække sig Humbert Humberts opmærksomhed mere end hun selv gør. I stedet for, at blive opmærksom på Humberts dragning af Lolita, så vælger hun i stedet, at se den anden vej og blot lade tingende stå til som de er. Mrs. Bennet fra Stolthed og fordom, hvis eneste ambition i livet er, at få afsat sine døtre så fordelagtig som muligt.

Der findes uden tvivl endnu flere mødre i litteraturen, som jeg har overset og jeg vil derfor rigtig gerne høre, hvilke fiktive mødre, der har gjort indtryk på jer – hvad end det så er gode eller dårlige indtryk?

Afsked med marts og april

Det gik pludselig op for mig forleden, at jeg slet ikke havde skrevet et indlæg om marts måneds læsning. Så i stedet for kun at tage afsked med april, får I i stedet et samlet indlæg om begge måneder. For at være helt ærlig, så har der ikke været den store forskel mellem marts og april og til tider føltes det som om, at månederne flød sammen og blev til en i stedet for to separate. Marts og april var ligesom februar nogle travle måneder. Som jeg skrev i dette indlæg, så har jeg fået et studiejob. Hvilket blandt andet har betydet at jeg nu pendler 5 dage om ugen i stedet for kun 3. Min tid herhjemme er derfor blevet mindre og det samme er tiden til at læse også. Men på trods af den mindre fritid, så formåede jeg alligevel at læse 9 bøger i løbet af de 2 måneder. Hvilket svarer til 2.432 sider i alt, som ikke er særligt meget i forhold til tidligere på året. Jeg er desuden pt i gang med både “Elskede” af Toni Morrison, “Fuglene og andre fortællinger” af Daphne du Maurier samt Brødredene Grimms samlede eventyr

• I Marts og april tilføjede jeg: 10 bøger til min bogsamling, hvoraf 2 var til studiet og 2 var faglitteratur.
• I Marts og april læste jeg: 9 bøger, hvoraf en var en genlæsning af “Vejen” af Cormac McCarthy. Den korteste var “En lille prins” på blot 104 sider mens den længste var “Jane Eyre” på 524 sider.
• Marts og aprils største læseoplevelse: Langt størstedelen af bøgerne har været gode og mindeværdige læseoplevelser. Men hvis jeg skal nævne en som virkelig skilte sig ud, så falder valget uden tvivl på “Jane Eyre” af Charlotte Bronté. Denne bog var ikke mindre fantastisk. Jeg fløj lige igennem den og endte med at læse den på under en dag. Det er helt klart den bedste roman af Charlotte Brontë som jeg har læst og skal helt sikkert læse den snart igen. En både rørende, stormfuld og ikke mindst melankolsk historie – der varmt kan anbefales.
• Marts og aprils mest skuffende læseoplevelse: selvom langt størstedelen af bøgerne har været enten helt fantastiske eller mindeværdige, så var der alligevel én bog som formåede at skuffe mig dybt. “I love Chris” læste jeg i forbindelse med studiet, hvilket måske heller ikke lover den bedste læselyst, da den mere var pligtlæsning frem for fornøjelseslæsning. Men ikke desto mindre, så kunne jeg godt lide bogens præcis – bare ikke dens udførelse. Jeg havde i stedet forventet at den ville være humoristisk på grund af titlen, men fik i stedet leveret en roman som langt hen ad vejen forsøgte at hive sig op på et højere akademisk plan. Hvilket nok også gjorde, at den ikke var så ligetil som jeg nok havde forventet. Sagt med andre ord, så er det ikke en roman for alle. Måske jeg genlæser den på et senere tidspunkt. Det vil kun tiden vise.
• På maj måneds læseliste står der: moderne klassikere og nyere litteratur. Jeg skal ligeledes have gjort et større indhug i læsningen til min Bacheloropgave, så læsningen vil derfor også været præget af faglitteratur. Af skønlitterære titler som jeg glæder mig til kan nævnes “Rebecca” af Daphne du Maurier, “Vindens skygge” af Carlos Ruiz Zafon, “Excellent Women” af Barbara Pym, “Butcher’s crossing” af John Williams samt ikke mindst en genlæsning af J. M. Barries “Peter Pan og Wendy”. Jeg regner desuden med, at få læst lidt af Brødrene Grimms eventyr samt få læst de øvrige bøger, som jeg er gået i gang med, færdige.

Selvom jeg lige om lidt begynder på min læseferie, så håber jeg alligevel at finde tid til at læse nogle bøger fra min reoler. Hvor mange vides ikke og det samme vil også gælde indlæggene her på siden – som vil komme sporadisk med tiden. Jeg arbejder i øjeblikket på et par anmeldelser, som snart vil være at finde herinde. Så hold udkig!

Hvad med jer? Hvad har I læst og oplevet på det seneste? Hvad står på jeres læse-liste for maj måned?

Dewey’s 24 Hour Readathon og en opdatering

Det er atter blevet til til den halvårlige Readathon. Som traditionen tro, starter det i Danmark i dag kl. 14 og varer frem til søndag kl. 14. Men selvom jeg hjertens gerne vil deltage, så kan jeg desværre ikke. Ligesom til efterårets Readathon, så ligger denne midt i en vigtig opgaveskrivning. Men selvom jeg ikke deltager denne gang, så glæder jeg mig alligevel til at følge med i jeres læseopdateringer.

Det er igen det tidspunkt på året, hvor man kan mærke at der ikke er længe til eksamenerne og ikke mindst afleveringen af min bacheloropgave. Bloggen vil derfor i de kommende to måneder været præget af eksamenslæsning og ikke mindst skrivning og indlæggende vil derfor komme sporadisk. Men selvom de kommende måneder bliver travle, så håber jeg alligevel på at få læse nogle selvvalgte bøger. Nedenfor ses min nøje planlagte og ikke mindst ambitiøse bogstak – som jeg håber at nå at læse i løbet af maj måned.

Deltager du i dagens læsemaraton? I så fald, hvor kan jeg følge dig og din læsning? Hvilke bøger har du valgt, at tilbringe læsedøgnet med?

Tilføjelser til bogreolen

Tiden er gået stærkt på det sidste. Det gik pludselig op for mig, at det er over en måned siden jeg sidst postede et indlæg. Marts måned har været præget af opgaveskrivning og ikke mindst travlhed. Som jeg skrev i dette indlæg, så har jeg fået et studiejob – hvilket i stor grad har taget meget af min fritid. Hvilket jeg fortæller mere om i et kommende indlæg, hvor jeg tager afsked med marts måned. Men selvom tiden har været knap, så har jeg i de sidste par måneder tilføjet en del bøger til min bogsamling. Mange af bøgerne er købt til boghandlernes bogudsalg, en enkel er købt til bibliotekernes bogudsalg og resten er købt løbende. På grund af antallet af bøgerne, så har jeg valgt at dele tilføjelserne op i to parter. Dette er den første part og den anden part vil blive postet om ikke så længe.

• “Himlens fange” (De glemte bøgers kirkegård #3) af Carlos Ruiz Zafon – Daniel bor og arbejder i antikvarboghandlen. En dag kommer der en skummel fyr ind og selvom han ikke umiddelbart ligner en, der kunne interessere sig for bøger – så ønsker han at købe en bog. Men efter en meget underlig dedikation i bogen, beslutter Daniel at følge efter den mystiske mand og således starter en gammel fortælling om fangenskab, forræderi og en farlig rival.
• “To sekunder i Byron Hemmings liv” af Rachel Joyce – Handler om den 11-årige dreng Byron Hemmings der en dag får at vide, at der vil blive lagt 2 sekunder ekstra til tiden på grund af jordens rotation. Byron er overbevidst om, at det vil ændre alt for ham og alle andre – for hvordan kan man lege med tiden?
• “Historien om A. J. Fikrys liv” af Gabrielle Zevin – Er historien om A. J. Fikry der ejer boghandlen Island Books. Efter hans kones død, har han mistet al sjæl og engagement – hvilket boghandlen også lider under. Da han en dag finder en højst usædvanlig overraskelse mellem bøgerne og reolerne, bliver alt hvad han ved vendt på hovedet.
• “Jamaicakroen” af Daphne du Maurier – Efter Mary mister sin mor, rejser hun til det afsides Cornwall for at bo hos sin moster Patience. Patience er imidlertid gift med den berygtede Joss, ejeren af Jamaicakroen; hjemstedet for en uhyggelig bande vragrøvere, der får skibe til at forlise ud for kysten og herefter røve dem.
• “Glasmagerne” af Daphne du Maurier – Gennem et århundrede følger vi en familie af glasmagere op gennem revolution, opstande og omvæltninger i den franske revolution.
• “Fuglene og andre fortællinger” af Daphne du Maurier – Novellesamling med fem af du Mauriers bedste gotiske fortællinger. Fortællingerne er: “Fuglene”, “Skyggen i Venedig”, “Ikke efter midnat”, “Et grænsetilfælde” og “Gennembruddet”.
• “Drømmen går i opfyldelse” (Anne fra Grønnebakken #3) af L. M. Montgomery – Er den tredje bog i serien om Anne fra Grønnebakken. Da Anne starter på universitets, må hun vinke farvel til Avonlea og Grønnebakken. Men selvom alle i Avonlea savner Anne, så bliver det nogle dejlige studieår, fyldt med læsning og oplevelser med både gamle såvel som nye venner. Efter nogle år med mange bejlere bliver Anne til sidst klar over, hvem hun holder allermest af.
• “I Love Dick” af Chris Kraus – Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkelig i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. En voldsom betagelse opstår og Chris indvier sin mand Sylvére i betagelsen. Hvorefter idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick.
• “Silas Marner” af George Eliot – Handler om væveren Silas, en uskyldig anklaget mand – der er reduceret til en edderkoppelignende tilværelse med endeløs væve sit spind og hamstre hans guld. Men en dag finder han et barn på sin jord og hans tilværelse ændrer sig.
• “Summer” af Edith Wharton – Er historien om Charity Royall, der er adopteret af en familie i en fattig by i New England og som har en lidenskabelig kærlighedsaffære med en uddannet mand fra storbyen. Romanen blev på udgivelsestidspunktet betragtet som en af de første til at handle om en ung kvindes seksuelle opvågning.

Hvad med jer? Har I købt bøgerne til boghandlernes og bibliotekernes bogudsalg? Eller måske andre steder? I så fald, så vil jeg rigtig gerne høre om dem!

“Canterville-spøgelset” og “Lord Saviles forbrydelse” af Oscar Wilde

“Canterville-spøgelset” af Oscar Wilde

“Canterville-spøgelset” (på engelsk “The Canterville Ghost”) af Oscar Wilde, af forlaget Thaning & Appel, udgivet i 1970 (oprindeligt udgivet i 1887) 4/5 stjerner

Handler om spøgelset Sir Simon der for over 300 år, har hjemsøgt og skræmt alt og alle som har været bosat på hans barndomshjem, Canterville Chase. Men da familien Otis fra Amerika flytter ind på ejendommen, er det lige pludselig ikke så let længere for Sir Simon, at skræmme.

Selvom det på mange måder er en historie, om et familiespøgelse der hjemsøger og skræmmer alle beboerne på dets barndomshjem – så rummer historien meget mere end så. Det er samtidigt en historie om mødet mellem to kulturer: på den ene side et britisk og aristokratisk samfund, der er stolt af dets historie, men som samtidigt prøver at  vedligeholde dets traditioner – på den anden side et amerikansk, pragmatiseret og moderne samfund, hvor forbrugerbevægelsen er trådt i kraft samt hvor ligegyldigheden overfor spøge er stor. Dette møde skildrer Wilde på en sådan humoristisk måde, at man ikke kan undgå at more sig over historiens fremgang. Som et sidespejl til det humoristiske, så ligger der desuden en hvis vemod, tristhed samt tragedie over historien og ikke mindst Sir Simon selv. Wilde har med “Canterville-spøgelset” endnu engang skabt en komisk historie, som gør lidt grin af den gotiske genre. Det er på én gang en underfundig historie om et hjemsøgt palæ og dets spøgelse, men samtidig også en historie om mødet mellem den den engelske kultur og den amerikanske. Et must for alle, som kan lide den gotiske genre, hvori der indgår twist.

“Lord Arthur Saviles forbrydelse” af Oscar Wilde

“Lord Arthur Saviles forbrydelse” (på engelsk “Lord Arthur’s Savile’s Crime”) af Oscar Wilde, af forlaget Thaning & Appel, udgivet 1970 (oprindeligt udgivet 1891) 4/5 stjerner

Handler om den storsindede og retskafne Lord Arthur Savile, der får et alvorligt chok – idet en synsk gransker hans håndflade og spår, at han inden længe vil begå et mord. Men Lord Arthur Savile ønsker ikke at være morder. Han skal giftes og har derfor ikke lyst til at indgå et ægsteskab velvidende, at der ham venter en mørk og morderisk fremtid. Ud fra disse tanker og følelser beslutter han, at udsætte ægteskabet og få mordet overstået – således, at han kan komme videre med sit liv og ikke mindst ægteskabet.

Resultatet er på én gang både fint og til tider absurd komisk – så komisk at jeg flere gange under læsningen tog mig selv i, at sidde og trække på smilebåndet. Historien er langt fra så ligetil, som man skulle tro – da Wilde flere gange vælger at snyde sin læser ved, at tilføje pludselge twist og drejninger. Wilde gør ligeledes grin med den gotiske genres overdramatiserede fortællestil samt med idéen om den uundgåelige skæbne. Slutningen er på én gang både fantastisk, men samtidig også grotesk, at man slet ikke kan undgå at more sig. Det er karikeret og sort humør og det virker. Kan varmt anbefales, hvis man er til humoristiske og karikerede fortællinger indeholdende elementer fra den gotiske genre.